Tidligere koncerter

Event Information:

  • fre
    01
    apr
    2022

    Katinka Band

    20:00Amager Bio

    Ståpladser
    290,- DKK + gebyr i forsalg
    305,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Billetlugen)... Eller på Café 5øren

    Ekstremsport tourens første stop i København melder alt udsolgt, så Katinka Band ruller videre til næste stop, der bliver en EKSTRAKONCERT i Amager Bio!

    Katinka Band er hyldet og elsket af mange, men er først og fremmest et projekt, som er båret frem af en ukuelighed og en insisterende ægthed.

    Katinka Band markerer sig ved at være helt igennem egenrådige, og deres eksperimenterende og poetiske popmusik skabes hverken efter skabelon eller på bestilling.
    Lydbilledet er organisk og personligt med referencer til den klassiske, danske sangtradition. Stemningen er nærværende og fyldt med omsorg – men tag ikke fejl. Forsanger Katinka Bjerregaards tekster er en mosaik af både hjertelige og smertelige følelser, som lige så vel som at varme også hellere end gerne må gøre ondt. Tekstuniverset har rod i hendes egen dagbog, men trækker tråde tilbage til store danske digtere som Frank Jæger, Morten Nielsen og Tom Kristensen.

    Bandet blev dannet i 2012, og har siden gjort sig bemærket ved at vinde KarriereKanonen i 2015, en Steppeulv i kategorien ’Årets håb’ i 2017 og Carl Prisen i kategorien ’Årets komponist – pop’ i 2018.