Tidligere koncerter

Event Information:

  • ons
    08
    feb
    2023

    Carsten Dahls Golden Ratio

    20:00Amager Bio

    Ståpladser
    250,- DKK + gebyr i forsalg
    265,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Ticketmaster)...

    Pianisten og fænomenet Carsten Dahl har de sidste 30 år spillet i et utal af trioer med anmelderroste udgivelser og turnéer i hele verden.

    Hans nyeste samarbejde, er et musikalsk kollektiv med den svenske bassist Daniel Franck og trommeslager Jakob Høyer, som de tilsammen har døbt ” Carsten Dahl – Golden Ratio”.

    Musikken består mest af øjeblikkets kompositioner, men i lige så høj grad også af decideret nyskrevne numre og enkelte kendte sange i deres helt egne arrangementer.

    Musikken er poetisk, rørende, swingende, vild og polyfonisk. Dens verden efterstræber en kollektiv balance i udfoldelsen og skabelsesprocessen bæres frem af de tre sublime individuelle musikeres indre kompromisløse nødvendighed og deres indbyrdes komplementære forståelse af
    øjeblikkets skabelse i et musikalsk originalt lydfællesskab.

    I kølvandet på denne særlige udvikling ligger der en lang turné i 2023, som inkluderer Singapore, Berlin, Olso, Stockholm, Molde, Bergen, Amsterdam og sammen arbejder trioen på en indspilning i foråret 2023 som ventes udgivet på et stort udenlandsk selskab.