Tidligere koncerter

Event Information:

  • ons
    06
    dec
    2023

    Electric Guitars’ 10 års jubilæum

    20:00Amager Bio

    Ståpladser
    275,- DKK i forsalg
    290,- DKK i døren
    Køb billetter her via Ticketmaster

    Hvad der for 10 år siden startede som et guitar-frirum og en ventil for Søren Andersen og Mika Vandborg, er nu vokset til et etableret rockband med hundredvis af koncerter på spillesteder og festivaler.

    Netop nu er bandet på tour med Sanne Salomonsen og spiller det ene brag af en koncert efter den anden i det danske sommerland. Men til november handler det kun om Electric Guitars, når de tager på deres første tour i eget navn i 2 år. Det gør de for at fejre deres 10-års jubilæum.

    I løbet af det sidste årti har bandet ikke alene udgivet flere albums, heriblandt deres seneste udgivelse ”Freewheeler” – de har også turnéeret i USA, Tyskland, Sverige, Norge og Frankrig. Derudover har legendariske bands som Deep Purple og Status Quo haft fornøjelsen af at have de to guitarekvilibrister med som support.

    Søren Andersen udtaler: “Vi er enormt stolte og taknemmelige for den plads publikum har givet os på den danske rockscene. Det skal fejres, og og det kan vist ikke gøres bedre end en 10-års jubilæumstour rundt i det danske land. Vi ryster posen og finder sange fra alle 4 albums plus lidt overraskelser, og jeg GLÆDER mig”

    Mika Vandborg supplerer:
    “Jeg glæder mig mere end nogensinde til at spille sange fra hele vores bagkataloget og have fokus på hvor meget elektrisk guitar vi kan presse ind i en koncert på en aften”