Tidligere koncerter

Event Information:

  • søn
    17
    sep
    2023

    Rockakademiets Prisfest 2023

    20:00Amager Bio

    Ståpladser
    320,- DKK i forsalg
    335,- DKK i døren
    Køb billetter her via Ticketmaster

    DET DANSKE ROCKAKADEMI afholder hæderspriskoncert 17. september i Amager Bio.
    Hæderspriser 2023 gives til ANNISETTE og PETER BELLI !

    17. september hylder Det Danske Rockakademi ANNISETTE og PETER BELLI med en koncert hvor en række solister fortolker sange af og med hovedpersonerne.

    Annisette synger 2 sange og Peter Belli skulle også have medvirket. Han fik meddelelsen om nomineringen til prisen i februar 2023 og glædede sig til at synge. Sådan skulle det ikke gå, men Rockakademiet har besluttet at gennemføre koncerten alligevel. Peters søn, Michel, medvirker og modtager på sin fars vegne prisen.

    Solister:
    Annisette
    Michel Belli

    Jesper Binzer
    Katinka
    Fallulah
    Rasmus Dissing
    Billie & Naja Rosa Koppel
    Peer Frost (guitarist fra Belli´s Rivaler)
    Tommy Kenter

    Burnin’ Red Ivanhoe er koncertens backingband under ledelse af Karsten Vogel.
    Per Vers, medlem af Akademiets styrelse, er koncertens konferencier.

    Flere navne blive offentliggjort !

    Rockakademiets pris er ikke afhængig af aktuelle salgstal, airplay og streaming, men er kollegernes aner-kendelse af et ekstraordinært musikalsk livsværk, som har gjort Danmark rigere og præget vores samtid.

    Prisen er en unik glaskunst, som i en enkel streg portrætterer modtageren, tegnet af kunstneren Kirsten Sonne.

    Æresmedlemmer og Hall of Fame
    Ved samme lejlighed udnævner Rockakademiet sine første æresmedlemmer: Lotte Rømer, Hans Otoo Bisgaard, Peder Bundgaard, Elisabeth og RockNalle. Sammen med prismodtagere er det starten på Dansk Rockmusiks Hall of Fame. Rockakademiet undersøger for øjeblikket sammen med aktører i musiklivet muligheder for lokalisering af en fysisk Hall of Fame.

    Det Danske Rockakademi modtog for nylig 4.5 mio kr. om året de næste 4 år fra Kulturministerens Musikhandlingsplan og senere på året vil planerne for de kommende aktiviteter, blive offentliggjort.En hjemmeside er også lige på trapperne.

    Yderlige oplysninger fås hos:
    Formand Flemming Madsen tel 2612 2630 mail: danskrockakademi@gmail.com

    Baggrund
    Det Danske Rockakademi blev stiftet i 2003 af Peter Ingemann, Hans Otto Bisgaard, Peder Bundgaard, Leif Skov, Flemming Madsen, Torben Bille, Marie Frank, Jørgen Olsen & Anne Linnet. Fokus var dengang sikring af vores fælles rockmusikalske kulturarv. Arbejdet førte til RAGNAROCK, Museet for Rock og Pop i Roskilde.

    I 2020 blev akademiet gendannet med ny styrelse:
    Hanne Boel, Karsten Vogel, Per Vers, Henriette Blix, Peter Ingemann, Leif Skov og Flemming Madsen. Udover arbejdet for bevarelsen af rockhistorien, er der igangsat aktiviteter, som skal bringe livemusik ud til hele landet gennem nye platforme. Derudover skal de kunstnere, som igennem et livsværk har beriget Danmark, hædres og anerkendes, som det sker første gang med prisfesten i Amager Bio.