Tidligere koncerter

Event Information:

  • ons
    12
    jun
    2013

    Coheed and Cambria (US) + Siamese Fighting Fish

    20:00Amager Bio

    coheedandcambria

    Ståpladser
    250,- DKK + gebyr i forsalg
    275,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Billetlugen)... Eller på Café 5øren

    Det amerikanske band Coheed and Cambria har gennem de sidste ti år har markeret sig som store prog-rock-inspirerede storytellers.

    Det, der gør Coheed and Cambria musik til noget helt særligt er deres konceptalbums: Hver især tager de udgangspunkt i et science fiction-univers, "The Amory Wars", forsanger Claudio Sanchez' påfund. Sanchez har sågar skabt en tegneserie på baggrund af sit koncept!

    Historiernes hovedpersoner hedder Coheed og Cambria, og har således dannet temaet for fortællingerne i bandets sange lige fra første plade i 2002 og frem til i dag.

    Kvartetten har netop udsendt anden del i deres dobbeltalbumprojekt "The Afterman", med undertitlen "Descension" (sidste års første del hed "Ascension"). Det er Coheed and Cambrias hhv. 6. og 7. plade.

    Gaffa udtrykte begejstring for Descension, og i deres anmeldelse skrev de blandt andet om sangene: "De er alle enormt velskrevne med et væld af fængende melodier og interessante arrangementer", og kvitterede med 5 stjerner.

    Coheed and Cambria henter inspiration fra rockens store prog-navne, såsom Pink Floyd, Rush og Jethro Tull, men også fra hårdere rocknavne som Led Zeppelin og Thin Lizzy samt Iron Maiden.

    Når Coheed and Cambria gæster Amager Bio, er der kort sagt lagt op til en aften i rockens tegn, krydret med en god portion science fiction.

    Opvarmningen leveres af det danske band Siamese Fighting Fish . Gruppen udsendte sidste år deres andet album, "BREATHE:SEE:MOVE", der udkom som opfølger til debuten "We Are the Sound" fra året før.