Beth Hart (US) – UDSOLGT!

bethhart

Ståpladser
295,- DKK + gebyr i forsalg
320,- DKK i døren
Køb billetter her (via Ticketmaster)… Eller på Café 5øren

Beth Hart har for vane at trække fulde huse i Amager Bio, og 2015 var ingen undtagelse. Derfor kan vi nok glæde jer med, at hun vender tilbage 28. juni 2016, hvor hun endnu engang vil imødekomme sine dedikerede, danske fans med sin stærke stemme og nærværende performance.

Den Blues-Grammy-nominerede, amerikanske sangerinde har indspillet og optrådt med guitargiganter Jeff Beck, Joe Bonamassa, Slash og Buddy Guy. På trods af det, holder hun begge ben på jorden, og har et nært forhold til Danmark, og de danske fans har et nært forhold til hende og hendes ærlige musik. Derfor har hun eksempelvis ofte spillet på Smukfest og i Amager Bio, og altid med et stor og engageret publikum.

Sidste år udgav hun ‘Better Than Home’ som var en samling meget personlige, underspillede og sjælfulde sange, der lever i grænselandet mellem soul og blues.

Der er god grund til allerede nu at sikre sig billet til koncerten med Hart, der er blevet sammenlignet med alle fra forbilledet Janis Joplin til 90’er-sangerinder som Sheryl Crow og Alanis Morissette.