Blackberry Smoke (US) + The Steel Woods – NY DATO

Ståpladser
240,- DKK + gebyr i forsalg
265,- DKK i døren
Køb billetter her (via Ticketmaster)

Amerikansk rock i sin fineste form. Det er, hvad man kan opleve i spillestedet Amager Bio, når Blackberry Smoke vender tilbage med endnu en forrygende gang sydstatsrock, hvor de med sange fra deres seneste udgivelse ‘You hear Georgia’ fejrer deres kærlighed til deres hjemstat.

Blackberry Smoke fandt sammen omkring årtusindeskiftet, og der gik ikke længe efter 2004-debutalbummet ‘Bad Luck Ain’t No Crime’, før kvintetten havde opvarmet for forbillederne i Lynyrd Skynyrd og ikke mindst ZZ Top.

Sidstnævnte bands guitarist, Billy Gibbons, har udtalt, at Blackberry Smoke allerede spiller så tight, at de slet ikke behøver øve længere, og selveste Gregg Allman har udnævnt dem til at kunne sætte sydstatsrocken tilbage på musikkens landkort.

Bandet fik et mindre gennembrud i hjemlandet med 2012-pladen ‘The Whippoorwill’, og har på Holding All the Roses’ arbejdet sammen med selveste Brendan O’Brien, som blandt andre har arbejdet med Bruce Springsteen og AC/DC.