DR Big Band: Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band

Ståpladser
275,- DKK + gebyr i forsalg
300,- DKK i døren
Køb billetter her (via Billetlugen)… Eller på Café 5øren

Den sprudlende jazz-original Django Bates har nyfortolket rockhistoriens mest legendariske album. The Beatles’ Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band fik ikon-status allerede ved udgivelsen, og begejstringen har ikke lagt sig siden. Forvent en spektakulær, jazzet version af det 50 år gamle album fra Bates og DR Big Band.

Django Bates er komponist og multi-instrumentalist og blevet kaldt ’den britiske jazz-scenes løse kanon’, og med sin uortodokse tilgang til musikken er han det oplagte valg til at arrangere det skelsættende The Beatles-album for bigband.

Allerede ved udgivelsen af Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band blev det konceptuelle album anset som et markant nybrud i musikhistorien, og i dag bliver det stadig betragtet som et af rockhistoriens absolut vigtigste udgivelser. Når DR Big Band går på scenen med albummets hits som With A Little Help From My Friends og Lucy In The Sky With Diamonds er den vanlige rytmegruppe skiftet ud med den danske trio Eggs Laid by Tigers, der også lægger vokal til Bates’ Beatles-arrangementer.

Arrangementet fra Django Bates er en fælles bestilling fra DR Big Band, det svenske Norrbotten Big Band, finske UMO Jazz Orchestra og det tyske Frankfurt Radio Big Band (hr-Big Band).