Laura Mo

Ståpladser
175,- DKK + gebyr i forsalg
200,- DKK i døren
Køb billetter her (via Ticketmaster)… Eller på Café 5øren

Laura Mo er en af Danmarks mest originale sangerinder. Hendes sange sniger sig ind under huden og gør uudsletteligt indtryk. Hendes stemme er lige så speciel som hendes performances.

Hun optrådte på Tønder Festival i 2017, og Gaffa skrev meget rammende: “Laura Mos særkender er hendes smukke, lyse ungpigestemme og hendes velskrevne danske tekster, hvor poesi møder humor på et hverdagspræget, mundret dansk.”

Ud over sangen spiller Laura Mo spiller bl.a. guitar, 5-strenget banjo, klaver og stortromme. Hun befinder sig i et dansksproget univers, hvor der ud over sangene også er plads til en anekdote eller to.

Teksterne er danske, men i musikken hører man en stor kærlighed til den amerikanske klang og hendes rejser på de store highways derovre.

6. april i år udkommer Laura Mo med sit seneste udspil, ‘Steppebrand’, hvor titelsangen allerede har fejret store successer på P4.