Machine Head (US) + Bring Me the Horizon (UK) + Devildriver (US) + Darkest Hour (US)

machinehead2011

Det californiske metalband Machine Head har snart 20 år på bagen, samt et utal af legendariske koncerter på dansk grund. Kvintetten skulle have indtaget KB-Hallen, men den tragiske skæbne ville det som bekendt anderledes, så nu danner Amager Bio rammer for koncerten, som itil gengæld i stedet bliver anderledes intim.

Machine Head er aktuelle med deres syvende studiealbum “Unto the Locust”, som har fået en formidabel modtagelse af fans, såvel som anmeldere, og mon ikke der bliver mulighed for at høre både nye sange side om side med hits som “Davidian”, “Old” og “Ten Ton Hammer”.

Med sig har har Machine Head intet mindre end tre opvarmningsnavne: Den britiske metalcore-sensation, Bring Me the Horizon, samt de dødsmetal-inspirerede, men melodiske landsmænd i Devildriver og Darkest Hour.