Nia Archives (UK)

Ståpladser
255,- DKK + gebyr i forsalg
270,- DKK i døren
Køb billetter her (via Ticketmaster)

Den 24-årige producer, dj og sanger Nia Archives rammer København 13. november. Med stor kærlighed til Drum’n’Bass og Jungle brænder hun Bioen ned, når hun turnerer med sit nye debutalbum ’Silence is loud’

Hun er kendt for at være en partystarter, så forvent en BPM på 160-180 og rave! Nia Archives har allerede spillet mange steder rundt omkring i verden, og blandt andet åbnet Beyoncé’s Renaissance World Tour i London.

Nia Archives er oprindeligt fra Leeds og flyttede til Manchester som 16-årig, hvor hun endte med at lave freestyle cyphers til privatfester, og fandt sin vej ind i musikken derigennem. Hun startede som bedroom producer i 2020, og har allerede udgivet to ep’er med jungle i blodet, og en tredje ep, lavet i samarbejde med Ethan P. Flynn (kendt for sit arbejde med bl.a. FKA Twigs og David Byrne).

Med jamaicanske rødder og en mormor, der hørte Jungle hele hendes barndom, har hun altid været fascineret af soundsystem-kulturen.

Nia Archives vil ikke være en ’one fixed thing’, og bevæger sig aktivt mellem melankoli og eufori på tværs af genrer som Ragga, Hip Hop, Soul, House, D’n’B og Jungle. I 2023 vandt hun blandt andet en tredjeplads i den prestigefyldte BBC Sound Poll, og har været nomineret til Brit Awards’ Rising Star.

På det nye album eksperimenterer hun med sin lyd, og er gået meget mere i dybden med sit tekstunivers, hvor hun beskriver sin ensomhed, parforhold, familie og den intense potentielle magt, der ligger i stilheden. ’Silence is loud’ er måske ikke dét album man kunne forvente ud fra hendes tidligere lyd, men det er netop dét, der gør Silence Is Loud så speciel.