Steve Hackett (UK)

stevehackett_2016

Ståpladser
315,- DKK + gebyr i forsalg
350,- DKK i døren
Køb billetter her (via Ticketmaster)… Eller på Café 5øren

Steve Hackett har netop afrundet sin populære “Genesis Revisited”-turné, der endte med at strække sig over to år, og som også nåede forbi Amager Bio med to udsolgte shows. Men allerede i 2017 er den 66-årige guitarist tilbage på landevejen med sit band.

Denne gang vil Hackett fejre Genesis-albummet, “Wind & Wuthering”, der i december har 40 års jubilæum. Men der vil også være plads til publikumfavoritter som “The Musical Box” samt numre som “Inside & Out” og “Anyway”, som han aldrig har spillet live solo.

Samtidig har Steve Hackett lovet at spille helt dugfrisk materiale fra hans kommende album, der udkommer i 2017. Dog kan fans ligeledes forvente masser af sange fra Hacketts solodiskografi plus overraskelser. Så der er alt i alt lagt op til endnu en stor aften.

Steve Hackett har udgivet mere end 30 soloalbums foruden de syv Genesis-plader, han medvirkede på, og han har spillet med i supergruppen GTR sammen med Yes’ Steve Howe. Hackett er fortsat både produktiv og holder en høj musikalsk standard.

På denne forårsturné, som rammer Amager Bio, vil Genesis-ikonet medbringe et musikalsk stjernehold bestående af:

Roger King, keyboards
Gary O’Toole, trommer og percussion
Rob Townsend, saxofon og fløjter
Nick Beggs, bas, Chapman-stick and 12-strenget
Nad Sylvan, vokal