The Minds of 99 – UDSOLGT!

Ståpladser
300,- DKK + gebyr i forsalg
305,- DKK i døren
Køb billetter her (via Ticketmaster)… Eller på Café 5øren

The Minds Of 99 annoncerer landsdækkende efterårsturné med en speciel københavnsk afslutning

Tidligere på måneden annoncerede The Minds Of 99 to eksklusive koncerter i Jægergårdsgade i Aarhus og Stengade i København, som begge blev udsolgt på ganske få minutter.

Nu annoncerer bandet en turné i efteråret, hvor flere af landets større byer får aflagt besøg. En ganske særlig afslutning af turnéen folder sig nu ud, idet bandet giver yderligere tre koncerter i København på udvalgte spillesteder. Spillestederne er Store VEGA, Amager Bio og Den Grå Hal og finder sted fra den 23 – 25. november.

Koncertrækken i hovedstaden, som altså nu tæller 4 koncerter på 4 forskellige spillesteder på 4 dage, er en hyldest til de helt særlige spillesteder, der findes i København, og de kvarterer som de er beliggende i. Når bandet lægger vejen forbi de københavnske spillesteder sker det i håb om at skabe en helt speciel koncertoplevelse for publikum. Til de fire koncerter vil hverken rammerne eller oplevelsen være den samme, hverken for publikum eller for bandet selv. Tilmed har publikum en sjælden mulighed for at opleve The Minds Of 99 på lige præcis deres foretrukne københavnske spillested.