The Straits (UK)

thestraits2012

Ståpladser
320,- DKK + gebyr i forsalg
325,- DKK i døren
Køb billetter her (via Billetlugen)… Eller på Café 5øren

Siden Dire Straits gik i opløsning i 1995, har der været tilbagevendende efterspørgsel blandt deres fans for at høre gruppens bagkatalog. En række tidligere medlemmer fra gruppen har derfor dannet The Straits, der gæster Amager Bio 10. marts.

Det er de tidligere medlemmer Alan Clark, Phil Palmer og Chris White, der står bag nyskabelsen af den legendariske ”slow rock”-gruppe. Siden deres sidste studiealbum fra 1995 har gruppen hverken optrådt eller udgivet nyt materiale sammen – men efterspørgslen har hele tiden været intakt.

Alan, Phil og Chris er gået sammen med fire andre musikalske profiler – Steve Ferrone, Terence Reis, Mick Feat og Jamie Squire, der tilsammen har arbejdet med navne som Eric Clapton, Quincy Jones, Van Morrison og Tina Turner. I oktober spillede det syv mand store orkester på Magasinet i Odense med en efterfølgende 5-stjernet anmeldelse fra Fyens Stiftstidende.

The Straits vil naturligvis underholde publikum med en lang række af de klassiske hits og komme hele vejen rundt i det omfattende bagkatalog, der indeholder favoritter som bl.a. “Money For Nothing” og “Walk of Life”.