Thorbjørn Risager & The Black Tornado

Ståpladser
200,- DKK + gebyr i forsalg
225,- DKK i døren
Køb billetter her (via Ticketmaster)

Det populære og prisvindende orkester der lige nåede at udgive et nyt album: ’Come On In’ pre-corona i Janauar 2020, er nu endelig tilbage på landevejen efter den længste pause i bandets historie på hele 6 måneder!
Derfor kan man forvente et ovenud tændt orkester, som også vil præsentere helt nye ting som er blevet til i øvelokalet under pandemiens hærgen!
Det er heldigvis lykkedes at flytte langt de fleste af de i alt 40 koncerter som blev aflyst og nu tæller tourplanen over 50 koncerter i hele Europa.

Gennem mere end 1.000 koncerter i 21 forskellige lande har det hårdt swingende ensemble etableret sig som et af de flittigste navne på den danske og europæiske livescene. De trækker en stribe priser og flotte anmeldelser i deres kølvand. Nu er der også nye sange fra det hårdtarbejdende orkester, der sætter en dyd i at spille smilet frem hos publikum. For det er det, bluesen kan: groove alle livets problemer væk. Det ved frontmanden bedre end de fleste. Og på det kommende album – med den inviterende titel ’Come On In’ – går han i clinch med alt fra egen alder til den politiske virkelighed.
På den måde symboliserer titlen alt det, Thorbjørn Risager & The Black Tornado står for.

”Nogle tror, at blues er trist, fordi den er opkaldt efter melankoliens farve og har sine rødder i musik spillet af slaverne i USA. Men man skal huske, at det var musik, man samlede sig om, når man havde fri fra strabadserne. Den opstod i festligt lag og var beregnet til at danse til. Den tradition vil jeg gerne være med til at løfte videre så man forløser problemerne via musikken og går hjem med et smil på læben.”

I 2019 arbejder de på sammen måde, som da de begyndte. Thorbjørn Risager sætter sig derhjemme med sin akustiske guitar og skaber sangens kerne, inden det kommer i studiet, hvor alle byder ind med beats, basgange, hornstemmer og fills. Alt det, som giver Black Tornados touch af, at elementerne raser omkring Risagers stemme.