Tidligere koncerter

Event Information:

  • tors
    18
    apr
    2013

    Poul Halberg Powertrio

    20:00Amager Bio

    poulhalberg2013

    Ståpladser
    125,- DKK + gebyr i forsalg
    150,- DKK i døren
    Køb billetter her (via Ticketmaster)... Eller på Café 5øren

    Poul Halberg Powertrio er: Poul Halberg (guitar & vokal), Jette Schandorf (bas) og Jan Sivertsen (trommer). Og det er navne, vi sædvanligvis forbinder med danske popsucces’er som Halberg Larsen, Tøsedrengene, News, Ray-Dee-Ohh, Lis Sørensen…

    Imidlertid har de tre erfarne og kreative musikere skabt en trio, hvor de hylder nogle af deres egne inspirationskilder fra en af rock?ens allermest kreative og turbulente perioder - slutningen af 60’erne.

    I de år blev inspirationen og grobunden skabt til meget af den rock og pop, vi lytter til i dag. Navne som Jimi Hendrix, Cream, The Doors, The Beatles, Blind Faith etc. og mange af de bedste sange fra den periode står som milepæle i rockhistorien den dag i dag. Tænk bare på numre som 'Voodoo Child', 'Sunshine of You Love', 'Dear Prudence' og 'Purple Haze'…

    Gennem de sidste 8 år har bandet udforsket dette repertoire på kryds og tværs på de danske scener. Det er også blevet til to albums: 'Strange Brew' og 'PsychElectric Journey', hvor de giver deres egne bud på nogle helt personlige favoritter fra perioden - uden et sekund at dynge musikkens tidløshed til med nostalgi.

    Det engelske udtryk for at spille musik er “to play”, som jo også betyder “at lege”. Og det er lige præcis, hvad de tre musikere gør med et på alle måde, helt unikt sammenspil - opbygget gennem 30 års erfaring på de danske scener.

    Er man til skarpskårne rock riffs, indfølt blues guitar og et repertoire der både udfordrer og vækker minder, bør man opleve denne trio.

    Og husk luftguitaren...!