Tidligere koncerter

Event Information:

  • fre
    19
    sep
    2014

    Accept (DE)

    20:00Amager Bio

    accept

    Ståpladser
    275,- DKK + gebyr i forsalg
    300,- DKK i døren
    Køb billetter her (via BilletNET)... Eller på Café 5øren

    I efteråret 2012 blæste det tyske metalband, Accept, Amager Bio omkuld, og i sommeren 2013 var det den københavnske metalfestival, Copenhell, der fik angrebet "Fast as a Shark" at mærke.

    Accept var i sin tid et af de vigtigste navne i udviklingen af den tyske heavy metal-scene. Og guitarist Wolf Hoffmanns guitarriffs var med til at lægge grundstenene til thrash-genren, som blomstrede med Metallica, samtidig i Californien.

    Kvintetten udsendte allerede i 1979 deres selvbetitlede debut og brød for alvor igennem fire år senere med "Balls to the Wall", ikke mindst takket være pladens ikoniske titelnummer. Herefter udgav de ti albums frem til opløsningen i 1996.

    I 2004-05 var Accept for en kort stund gendannet. Men de gjorde først albumcomeback i 2010 med "Blood of the Nations", hvor den oprindelige forsanger, Udo Dirkschneider, var erstattet af Mark Tornillo.

    Både dét album 2012's "Stalingrad" er af fans og anmeldere blevet fremhævet som primus Accept-skiver, der på ingen måde smager af rusten metal, og d. 21. juli følger atter et nyt album, nemlig "Blind Rage".

    Og nu kommer de fem tyskere altså tilbage med nyt materiale og leverer thrash i klubformat, og dét endda på en festlig fredag aften, hvor der tages hul på Europa-turnéen i Amager Bio.