Ståpladser
125,- DKK + gebyr i forsalg
150,- DKK i døren
Køb billetter her (via Ticketmaster)… Eller på Café 5øren
Med mere end 50 millioner solgte albums og hele 15 radiohit har Coldplay udviklet sig til et af de mest populære bands overhovedet. Storladne og ørefængende hits som “Yellow”, “Clocks”, “Viva la vida” og “Paradise” har gjort det britiske rockband til allemandseje.
A Rush of Coldplay er en hyldest til det verdensberømte band, og der bliver ikke gået på kompromis nogen steder.
A Rush Of Coldplay har gennem længere tid arbejdet med at genskabe ikke blot Coldplays store lyd, men også deres visuelle udtryk. Alt sammen for at ramme et af verdens største rockbands så tæt som muligt.
“Vi går hele vejen”, udtaler drengene fra A Rush of Coldplay: “Vores mål er, at spille Coldplays musik så tæt på den ægte vare, at hvis du lukker øjnene, tror du, at du er til en Coldplay koncert”.
Udover iørefaldende hits på samlebånd er Coldplay kendetegnet ved en kæmpe lydmur i stil med U2. Måske derfor har U2 omtalt netop Coldplay som deres favoritband.
28. august optræder Coldplay i Parken, men det er jo ikke alle, der har råd til den slags, så A Rush of Coldplay stiller fire dage tidligere med et godt alternativ i Amager Bio.
“Vi må jo sørge for at alle danske fans kan komme til at opleve Coldplays”, udtaler A Rush of Coldplay og tilføjer: “Men først og fremmest handler det om, at vi alle er helt vilde med Coldplay”.