Bring Me the Horizon (UK)

bringmethehorizon

Ståpladser
245,- DKK + gebyr i forsalg
270,- DKK i døren
Køb billetter her (via BilletNET)… Eller på Café 5øren

Det unge Sheffield-band Bring Me the Horizon er et af de mest ambitiøse navne på metalcore-scenen. Med 2010-albummet “There Is a Hell, Believe Me, I’ve Seen It. There Is a Heaven, Let’s Keep It a Secret.” åbnede de op for en ny fase i deres karriere.

På albummet gjorde de fem briter op med den simple deathcore-lyd, der prægede deres to første albums og erstattede den med en mere progressiv rocket tilgang til sangskrivningen.

Samtidig udvidede Bring Me the Horizon deres udtryk med keyboards, grandiost kor og sågar klassiske samt symfoniske elementer. I 2011 spillede de en meget omtalt koncert på Roskilde-festivalen, og nu vender de altså tilbage til Danmark.

Og det bliver med en ny plade, ”Sempiternal”, i bagagen. Den udkommer den 29. april, er produceret af Terry Date (Pantera, Deftones, Soundgarden, m.fl.), og er efter sigende mindst lige så ambitiøs som forgængeren!

Kort sagt er briterne klar til at blæse Amager Bio omkuld med deres store musikalske armbevægelser.