Ståpladser
300,- DKK + gebyr i forsalg
325,- DKK i døren
Køb billetter her (via BilletNET)… Eller på Café 5øren
Publikum er strømmet til koncerterne med Danser med Drenge i Amager Bio, så der de sidste to år har været udsolgt. Derfor vil det sikkert glæde mange, at det populære og eviggrønne danske poporkester vender tilbage til Amager Bio til efteråret, 3. oktober 2015.
Vi tør godt love, at det bliver en festlig aften med fællessang og musikalsk gensynsglæde, og vi får sikkert hørt klassikkere som “Hvorlænge vil du ydmyge dig?”, “Er der nogen i himlen?”, “Grib chancen”, “Rejs dig op & kom videre”, “Kære lillesøster”, “En dejlig morgen”, “Tag godt imod ham”, “Aldrig undvære dig” og “Griber du mig når jeg falder?”
Det er det hårde arbejde på scenerne, der har bragt Danser med Drenge til tops, og siden 1993 har de skabt det ene dansksprogede hit efter den andet, mens koncerterne har tiltrukket et stadigt større publikum.
Succesen skyldes ifølge bandets fans, at bandet har en meget smittende optræden med den fantastiske sangerinde Rie Rasmussen i front. Hun fører an i fællessangen med publikum og med bandets “gamle onkler”: Klaus Kjellerup, der står for sangskrivningen – og hans barndsomsven, reggae-kongen Onkel Stanley, aka Henrik Stanley.
De øvrige medlemmer i det tæt sammenspillede band hører alle til cremen i dansk musik: Steffen “Pastor” Qwist, guitar – Morten “Oberst” Bolvig, keyboards & Kasper Langkjær, trommer.