Frede Fup + Ama’r Kix

fredefup15

Ståpladser
175,- DKK + gebyr i forsalg
200,- DKK i døren
Køb billetter her (via BilletNET)… Eller på Café 5øren

Så sluttes ringen i Amager Bio.

Det første Album som gruppen Frede Fup indspillede var livealbummet “I AFTEN: FREDE FUP” optaget på Hotel Klitten i 1981 i den lille by Søndervig ved Vesterhavet.

Dette fik stor betydning for rockscenen, og blev ligeledes rammen om en vigtig periode i Dansk Rockhistorie da alle senere så kendte stjerner også begyndte at optræde på dette indtil da ukendte sted.

Albummet som også fik titlen “HOTT KLIT” blev en af milepælene i Dansk rockhisorie bl.a. fordi at ” Frede Fup” valgte at udsende noget så atypisk som et livealbum som debutalbum.

Den 27. dec. i år sker det så igen. Bandet “FREDE FUP” indspiller et nyt livealbum efter 33 år.

Når begrebet ringen sluttes hentydes der til titlen “I MORGEN: FREDE FUP” Det vil ske til koncerten i Amager Bio “trediejuledag” hvor den nyeste udgave af bandet samtidig filmes med henblik på tre videofilm som senere mangfoldiggøres, uden Fredes medvirken, da han på udsendelsestidspunket befinder sig et eller andet tilfældigt sted på kloden. Han er nemlig på vej jorden rundt i tre måneder, og stikker af med fruen et par dage efter koncerten i Amager bio.

PS: De tre første Albums med “FREDE FUP” (I AFTEN: FREDE FUP, JEG ELSKER DIG SØSTER OG SPRAYTIME) er netop udsendt på CD for første gang, da de kun blev udsendt på vinyl i sin tid.

Ama’r Kix er for 13. år i træk klar til endnu en 3. juledags koncert i Amager Bio. Ama´r Kix har haft et par udskiftninger og har nu fået Bo Langhoff med på guitar og vokal, samt Frank Kühn Jørgensen på keyboards og kor, da Kenny Lübcke, Tony Lübcke og Jesper Schmidth nu helligere sig deres soloprojekter. Så en kæmpe tak til de 3 musikere for en stor og flot indsats igennem mange år.

Ama’r Kix ønsker dem alt mulig medvind og held i fremtiden. Martin Preisler vokal, guitar og harpe og Kristian Fogh keyboards og vokal er atter gæster d. 27. dec.

Ama’r Kix spiller som sædvanlig en god blanding af rock, pop, soul og blues, som har været bandets brand i mange år, og det holder bandet fast i. Ama´r Kix glæder sig meget til d. 27. dec. Vi ses.

Ama’r Kix er Lars Gertsen: Lead Vokal, guitar, sax
Frank Kühn Jørgensen: Keyboards , kor
Bo Langhoff: Guitar, vokal
Kurt Christensen: Trommer
Per Abildtrup: Bas

Gæster:
Martin Preisler: Vokal, guitar
Kristian Fogh: Keyboards, kor