Future Islands (US)

Ståpladser
400,- DKK + gebyr i forsalg
415,- DKK i døren
Køb billetter her (via Billetlugen)

Danmark kan ikke få nok af Future Islands, og Future Islands kan ikke få nok af Danmark. De vidunderlige og charmerende publikumsfavoritter fra Baltimore kan nu opleves for tredje gang København i 2022 – efter to udsolgte koncerter i Store Vega – når de rammer Amager Bio den 23. oktober!

Det er et hattrick af de mere sjældne, som Future Islands fuldender den 23. oktober. Her lægger synthpop-kvartetten vejen forbi København for tredje gang på blot to måneder. I har tigget om mere Future Islands, og vi er begejstrede for at kunne imødekomme dette store ønske!

Lad os bare tage den én gang til og fra toppen: Future Islands er mestre ud i forførende synthpop og løssluppen koncertenergi. Samuel T. Herring med de vuggende hofter, den episke scenemimik og det multifunktionelle stemmebånd er frontmand par excellence for et band, der lægger hjerte og sjæl i ethvert øjeblik og spreder glæde og håb. Som på kæmpehittet ‘Seasons (Waiting For You)’, der i 2014 blev kåret som årets bedste sang af både Pitchfork, NME, Consequence of Sound og Spin, og som takket være en ikonisk tv-optræden (if you know, you know) katapulterede bandet op i stjernevrimlen.

Siden hitalbummet ‘Singles’ fra 2014, det fjerde i bandets diskografi, har Future Islands bevaret denne kurs. I 2017 fulgte ‘The Far Field’, i 2020 udkom ‘As Long As You Are’, og de seneste singler ‘Peach’ og ‘King of Sweden’ bekræfter, at der er meget, meget mere i vente fra Future Islands.