Ståpladser
170,- DKK + gebyr i forsalg
195,- DKK i døren
Køb billetter her (via BilletNET)… Eller på Café 5øren
Englands nye store popsoulstemme kommer forbi København. Den unge Jess Glynnes vokal er lidt af et powerhouse, og har givet hende muligheden for at arbejde sammen med houseproduceren Route 94 med hitsinglen ”My Love”. Hun er nok mest kendt for at gøre Clean Bandits ”Rather Be” til et international hit i 2014.
Hendes alsidige stil beskriver hun selv som et mix mellem hip hop og soul med et drys af pop. Hun er inspireret af Eminem og Kendrick Lamar, og mener at Aretha Franklins lyd, Etta James’ soul og Eva Cassidys stil har kan høres i hendes sound. Lauryn Hill er også en stor inspiration for hende, for den lærte hende, at man godt kan skrive sange der handler om andet end kærlighed.
Hun har længe vist, at hun ville være sanger. Som teenager forsøgte hun at komme med i den engelske X-Factor, men slap ikke gennem nåleøjet. Hun har har en musikuddannelse fra British Academy of New Music. Her mødte hun sine fremtidige samarbejdspartnere Jin Jin og producer Bless Beats. Glynne har også arbejdet med musik fra den anden side af skrivebordet ligesom sin mor, der er A&R.
Den unge Glynne slog igennem i 2013 med det førnævnte samarbejde med Route 94 og året efter ‘Rater Be’. I august 2015 udgav hun sin debutplade ‘I Cry When I Laugh’ og er resultatet af en tre år lang proces. Det er dette album hun har med, når hun 16. marts rammer Amager Bio.