Jessie Reyez (CAN)

Ståpladser
250,- DKK + gebyr i forsalg
265,- DKK i døren
Køb billetter her (via Ticketmaster)

Jessie Reyes udgiver sit andet album ‘YESSIE’ og giver til vinter koncert i København

Den colombiansk-canadiske sanger og sangskriver Jessie Reyez har en unik tilgang til popmusik, accentueret med R&B- og hiphop-påvirkninger. Med en rå vokalstil, fusionerer hun det dybt lidenskabelige med det stilfuldt teatralske.

Med to kritikerroste ep’er på gaden, udgav hun sit debutstudiealbum’Before Love Came To Kill Us’ i marts 2020. Anmelderne elskede det, og projektet indkasserede også over 1,2 milliarder globale streams og blev i 2020 kåret som Top Female Debut Album samt Top R&B Album. Med en placering i top-5 på Billboards R&B album chart, cementerede Reyez sit verdensomspændende gennembrud.

Nu vil Jessie Reyez videre, og udgiver sit andet album 16. september 2022. Albummet hedder ’YESSIE’ og er hendes familiære kælenavn, hun fik som barn, og peger på den intimitet pladen emmer af. Albummet balancerer en sårethed med en den type ærlighed, som mange efterlader i barndommen. Men der er ingen forstillelse. ‘YESSIE’ lever med svigt, og elsker alligevel radikalt. Alt er dybfølt, og præcis derfor elsker hendes fans hende.

Oplev hendes hudløse ærlighed og varme gennem smerten, når hun rammer spillestedet Amager Bio. Billetter fra 23. september kl. 10.