Ken Gudman Prisfest 2012

kengudman

Ståpladser
200,- DKK + gebyr i forsalg
325,- DKK i døren
Køb billetter her (via Ticketmaster)… Eller på Café 5øren

Integritet, personlighed og musikalsk håndværk. Tre ord, der karakteriserer de danske musikere, der har modtaget Ken Gudman Prisen.

Ken Gudman Mindefond har eksisteret i ti år og lægger alle kræfter i til et brag af en prisfest i 2012. Så sæt kryds i kalenderen søndag 7. oktober 2012, hvor showet løber af stablen kl. 20 i Amager Bio. Det bliver en gallafest af de helt store.

Ken Gudman Mindefond fejrer ”Ti år for Ken Gudman” med et kærligt blik tilbage i dansk rockhistorie og et kærligt klap på skulderen til den sprudlende yngre rockscene. Stafetten går videre, the beat goes on!

Navnet på årets prismodtager samt optrædende til prisfesten offentliggøres i starten af august.

Ken Gudman Prisen er indstiftet til minde om trommeslageren Ken Gudman, der døde 17. september 2003. Fonden uddeler hvert år Ken Gudman Prisen til en dansk musiker, der har ydet en særlig indsats i overensstemmelse med de musikalske dyder, Ken Gudman stod for: Personlighed, musikalsk håndværk og integritet.