Kenny Wayne Shepherd Band (US)

Ståpladser
275,- DKK + gebyr i forsalg
300,- DKK i døren
Køb billetter her (via Ticketmaster)… Eller på Café 5øren

Få musikere er så synonyme med deres instrument, og hvordan det bliver spillet, som Kenny Wayne Shepherd. Sig ordene “ung bluesrock-guitarist” i nærheden af hvem som helst med bare en smule kendskab til moderne guitarbåren musik, og de vil sandsynligvis svare med et “Kenny Wayne Shepherd”.

Shepherd er fra Louisiana, og har haft stor succes med at sætte fokus både på bluesen fra gamle tider og med at give genren sit eget moderne twist. Han har solgt plader i millionvis, og han har haft flere singler på top 10, og har gennem de sidste 20 år slået sit navn fast som en af genrens bedste.

Som 16-årig skrev han under på sin første pladekonktrakt og tog den amerikanske bluesrockscene med storm, med albummet ‘Ledbetter Heights’, som indeholdt radiohittet ‘Deja Voodoo’, ‘Born with a Broken Heart’, ‘Shame, Shame, Shame’. Udgivelsen fik platin, ligesom opfølgeren ‘Trouble Is…’ også gjorde.

I 2004 udgav han ‘The Place You’re In’ der var et højenergisk rockalbum. Det i 2007 blev fulgt op af det ambitiøse ’10 Days Out: Blues from the Backroads’, hvor Shepherd med sit band havde rejst de amerikanske sydstater tynde for at indspille med bluesidolerne B.B. King, Clarence “Gatemouth” Brown, Hubert Sumlin, Pinetop Perkins og David “Honeyboy” Edwards.

I 2010 udkom Shepherds første – og længe ventede – livealbum ‘Live! In Chicago’. Pladen debuterede på en flot førsteplads på Billboards Blues Chart, hvilket også lykkedes for efterfølgeren fra 2011: ‘How I Go’.

I 2013 slog han pjalterne sammen med veteranerne Stehen Stills og Barry Goldberg og dannede The Rides, hvis første album, ‘Can’t Get Enough’ banede vej for et helt nyt Shepherd-publikum.

Med ‘Goin’ Home’ fra 2014 vendte Shepherd tilbage til bluesen. Pladen ramte også en flot førsteplacering på blues-hitlisten, og er indspillet med flere af hans prominente venner: Joe Walsh, Warren Haynes, Keb’ Mo’, Robert Randolph, Ringo Starr og Fabulous Thunderbirds frontmand Kim Wilson.