Ståpladser
175,- DKK + gebyr i forsalg
200,- DKK i døren
Køb billetter her (via Ticketmaster)… Eller på Café 5øren
Der er kopibands, og der er Led Zeppelin Jam. Landets måske bedste af slagsen og et af de mest sejlivede.
Helt tilbage i 1989 – før kopibands blev et hverdagssyn i dansk musik – begyndte radioværten Alex Nyborg Madsen og bandet at stille den værste sult hos et stort rockpublikum.
I efteråret 1999 besluttede musikerne at stoppe, mens legen var god… lige indtil der i foråret 2004 kom en opfordring fra en af gruppens trofaste fans. Han spurgte høfligt, om gruppen ville optræde til en stor fest, han ville holde forud for sit kommende bryllup.
Den var svær at sige nej til, for den trofaste fan var såmænd Kronprins Frederik, som gerne så gruppen optræde ved det store Rock ’N’ Royal-show i Parken i København. Det blev startskuddet til et nyt samarbejde, og nu kan Led Zeppelin Jam altså opleves i Amager Bio.