Lee Ritenour (US)

leeritenour

Ståpladser
350,- DKK + gebyr i forsalg
375,- DKK i døren
Køb billetter her (via BilletNET)… Eller på Café 5øren

Jazzlegenden Lee Ritenour er kendt af alle musikelskere, og nu får københavnerne glæde af ham igen, når han vender tilbage til Amager Bio 19. februar. Sidst han var forbi var i 2012 under banneret ”Lee Ritenour & Friends” og året inden var det med Dave Grusin.

Ritenour er en ægte musiknarkoman. På over 35 år har han indspillet omkring 42 plader i eget navn samt sideløbende været sessionsguitarist i omegnen af 3000 gange for navne så forskellige som Dizzy Gillespie, Sonny Rollins, B.B. King, Pink Floyd og Simon & Garfunkel.

Han er inspireret af store navne som Wes Montgomery, John McLaughlin og Joe Pass – den sidste blev han faktisk undervist af – men har taget musikken et skridt videre. Han blev en af pionererne inden for jazzfunken, men har også spillet alt fra rock til blues og altså også jazz.

Hans første udgivelse var i 1976 med det legendariske album ‘First Course’ og som perler på en snor ligger udgivelserne hele vejen op til seneste fra 2015, der hedder ‘A Twist of Rit’.