Ståpladser
175,- DKK + gebyr i forsalg
190,- DKK i døren
Køb billetter her via Ticketmaster
Lei Moe er en legendarisk og eftertragtet korsanger, som gennem de sidste 40 år har sunget med bl.a. Randy Crawford, Peter Belli, Rugsted Kreutzfeldt og Henrik Strube, samt været med i flere TV shows og Melodi Grand prix’er.
I april 2021 udgav hun albummet ‘Lei Moe’, hvor man også kan høre Allan Mortensen, Troels Lyby og Joey Moe. I forbindelse med albumudgivelsen gæstede Lei bl.a. TV2 Nyheder, Go’ Aften Danmark og DK4 og fik meget omtale i div. Aviser og Blade. Singlen ‘Won’t Let Go’ kører i A-rotation på DR.
Det var et tilfældigt møde med musikeren og sangskriveren Morten Wittrock, som tændte en indre gnist i Lei og fik hende til at springe ud som solist. Når man hører numrene er man ikke i tvivl hvorfor. Det er simpelthen fed soulmusik, som de har skrevet sammen: Et stor swingende resultat af Soul, Rock, med et drys af Funk, som man ikke kan sidde stille til.
18. marts gæster Lei Moe & Wittrock Band spillestedet BETA, ved siden af Amager Bio. Wittrock har samlet et stærkt hold af musikere der bl.a. har spillet med Willie Nelson, Delbert Mcclinton & Emmy Lou Harris – Så der er linet op til en aften, med Lei Moe i godt selskab.
Lei Moe – vokal
Morten Wittrock – keyboard
Niels Ratzer – trommer
Christian Dietl – bas
Peter Skjerning – guitar
Jesper Dukholt – sax