Mike Andersen & Henrik Frieschlader Trio (DK/DE)

Ståpladser
175,- DKK + gebyr i forsalg
200,- DKK i døren
Køb billetter her (via Ticketmaster)… Eller på Café 5øren

Mike Andersen er en prisbelønnet, dansk blues- og soulmusiker, der er i Amager Bio-forstand er “en ven af huset”.

Igennem en årrække har han skabt sig et navn i både ind- og udland, og i oktober 2016 udgav han sit syvende album, der blev fejret netop i Amager Bio.

Et kendetegn for Mikes mange udgivelser er, at der på hver enkel udgivelse er blevet lagt en ny sten til stien, hvor nye hjørner af soul, blues, roots og rock er blevet betrådt.

Mike Andersen forfiner hele tiden sit eget udtryk, og plade for plade kan man høre nye facetter, uden at han taber sig selv og sit udtryk i processen. I dag står hans musik som en potent sammensmeltning af svedig blues, soul og rock, som har givet Mike hans helt egen plads i et ellers traditionsbundent felt.