Pretty Maids

prettymaids2013

Ståpladser
210,- DKK + gebyr i forsalg
230,- DKK i døren
Køb billetter her (via BilletNET)… Eller på Café 5øren

Pretty Maids sendte nyt album ud 21. marts. Eller “nyt” vil sige 4 nye numre, samt 8 genindspilninger af klassikere fra det efterhånden store bagkatalog. Albummet bar titlen, “Louder Than Ever”.

Bandet har i år været på landevejen mere eller mindre hele tiden. De har spillet en masse klubber og festivaler i hele Europa. Deriblandt Sweden Rock Festival, Skanderborg Festival og ikke mindst support til Aerosmith koncerten på FÆNGSLET i Horsens.

Pretty Maids er et af Danmarks mest rutinerede og garvede rockbands med nu mere end 30 år på bagen. De er garanter for en rockfest af de store, med deres dynamiske, melodiske og publikumsvenlige hårdrock.

Ronnie, Ken, Allan, Morten og den nye bassist René Shades udgør et særdeles solidt spillende hold, der mestrer alle detaljer indenfor genren. Live leverer Pretty Maids en god blanding af nyt og gammelt materiale fra det efterhånden meget store bagkatalog…

Bl.a. Red, Hot & Heavy, Future World, og den store syng-med-ballade Please Don´t Leave Me, Welcome To The Real World, numre som Little Drops of Heaven fra Pandemonium, og selvfølgelig tracks fra Motherland og det nye album Louder Than Ever, vil være at finde på sætlisten.

Pretty Maids:
Ronnie Atkins – vokal
Ken Hammer – guitar
René Shades – bas
Allan Tschicaja – trommer
Morten Sandager – keyboards