Robert Randolph and the Family Band (US)

robertrandolph

Ståpladser
275,- DKK + gebyr i forsalg
300,- DKK i døren
Køb billetter her (via BilletNET)… Eller på Café 5øren

Amerikanske Robert Randolph er en gudsbenådet pedal steel-guitarist.

Sammen med The Family Band (der tæller Joey Williams fra Blind Boys of Alabama) har han i mere end ti år leveret soul og blues til folket, startende med et livealbum i 2002 og det efterfølgende års studiedebut, “Unclassified U.S.”.

Dén plade gjorde, at en vis hr. Eric Clapton i 2004 inviterede Randolph og band med som opvarmning på hans aktuelle turné og til Claptons egen prestigefulde “Crossroads Guitar Festival” i Texas.

Musikmagasinet Rolling Stone udråbte i 2003 Randolph til en af “verdens 100 bedste guitarister” i selskab med Hendrix, B.B. King og Carlos Santana.

Robert Randolph and the Familys seneste album er 2010’s “We Walk This Road”, der er en hyldestplade til gospel- og spirituelle sange af alle fra Blind Willie Johnson over Bob Dylan og John Lennon til Prince.

På albummet gæster blandt andre Leon Russell, der har gæstet Amager Bio flere gange på det seneste, Ben Harper og den legendariske session-trommeslager Jim Keltner.

Under alle omstændigheder er du sikret en musikalsk oplevelse af høj standard denne sommersøndag, hvor Randolph lægger vejen forbi.

Opvarmningen kommer fra den danske blues/roots-kvartet The Deepers, der til efteråret udgiver deres andet album, “Firsthand Experience”. Det er bandets første forsøg på at skrive egne sange og bygge videre på traditionen!