Stereophonics (UK)

stereophonics

Ståpladser
275,- DKK + gebyr i forsalg
300,- DKK i døren
Køb billetter her (via BilletNET)… Eller på Café 5øren

Stereophonics tager på Europaturné. Nyt album ‘Keep The Village Alive’ udkommer 11. september. Singlen ‘I Wanna Get Lost With You’ udsendes samme dag.

‘Keep The Village Alive’ er bandets niende studiealbum, skrevet af Kelly Jones, produceret af Kelly og Jim Lowe, og kommer i hælene på det roste platinsælgende 2013 album ‘Graffiti On The Train’. Pladen er indspillet i ICP Studios i Bruxelles og i bandets eget Stylus Studios i London.

“It’s quite an optimistic album,” udtaler Kelly om albummet, der sætter sangskrivningens kunst i fokus. “That’s the key to the ‘Keep the Village Alive’ phrase. Everywhere I went as a kid, what we were learning through life or whatever was through storytelling. You were always listening to somebody’s version of events.”

Første singlen fra det nye album bærer titlen ‘C’est La Vie’, og er blevet rost som en af årets sange i hjemlandet. Opfølgeren er sangen ‘I Wanna Get Lost With You’, hvortil Kelly har instrueret den smukke video, og netop dét nummer sammen med den kommende single ”White Lies”, er allerede blevet sidestillet med noget af bandets bedste materiale, af de der har været heldige endnu at høre det.

Andre højdepunkter på pladen inkluderer ‘Fight Or Flight’ der indeholder orkestrering af Bond Arrangør David Arnold, samt det smukke opløftende nummer ‘Song For The Summer’. Keep The Village Alive bliver helt sikkert betragtet som noget af bandets bedste materiale nogensinde.

Siden bandet vandt en Brit Award for Best New Group i 1998, er bandet kun blevet bedre, og har leveret fantastisk musik gennem flere årtier. De er på et konstant højt niveau, og har opnået et albumsalg på over 10 millioner eksemplarer, inklusive mange platin plader, og en 4xplatin sælgende best of samling med ‘Decade In The Sun’. Bandet har også haft elleve top ti singler inkl. nummer et hittet ‘Dakota’.

Stereophonics udsolgte 16 arena shows på deres ‘Graffiti On The Train’ tour i 2013, hvor 150.000 købte billet. Denne sommer headliner de V Festival i England den 22. og 23. august.

Sidst vi oplevede britkongerne i Danmark var i 2010, og vi glæder os til at byde de fire walisiske rockmusikere velkommen på Amager til oktober.