Thorbjørn Risager & The Black Tornado + Chris Grey & The Bluespand

Ståpladser
175,- DKK + gebyr i forsalg
200,- DKK i døren
Køb billetter her (via Ticketmaster)… Eller på Café 5øren

De har har været en stor eksportsucces i mange år, og på trods af at folk i de fleste af de 21 lande bandet har spillet stadig ikke kan udtale sangerens navn, har deres popularitet været stigende gennem alle årene. Udsolgt står der oftere og oftere på døren og hjemmesiden, på klubberne hvor bandet optræder.

Nogle af de vigtigste faktorer bag successen er vedholdenhed, originalitet, venskab og hårdt arbejde og selvfølgelig den mest extraordinære faktor: Thorbjørns stemme, som anmeldere og skribenter over hele verden har rost og sammenlignet med de største. Om det passer er der jo kun én mulighed for at finde ud af: hør ham synge!

Da bandet bliver ved med at udgive nye album, poste live videoer på SoMe og spille på et utal af klubber og festivaler er det ikke så vanskeligt at stifte bekendtskab med Hr Risagers fantastiske vokal. En sådan stemme skal have en ordentlig indpakning og det har den. På scenen er Risager stærkt afhængig af det stramme hårdt swingende ”The Black Tornado” der kun har skiftet to medlemmer siden opstarten i 2003. Selvom det er Thorbjørn der skriver det meste materiale, er det Tornadoen der ælter, former og skaber arrangementet i øvelokalet på Vesterbro. Uden klichéer men med dybe referencer og rødder skabes musikken med stor variation. Passager med få instrumenter, nøgen og tør vokal til det fulde udtræk med hele orkestret får dig nærmest til at miste balancen ( ja, det er jo The Black Tornado!)