Bonnie Raitt (US)

bonnieraitt

Ståpladser
395,- DKK + gebyr i forsalg
420,- DKK i døren
Køb billetter her (via BilletNET)… Eller på Café 5øren

Bonnie Raitt er en institution på den amerikanske musikscene, hvor hun har modtaget intet mindre end ti Grammys over årene.

Med sit enorme guitartalent i bagagen startede Raitt karrieren tilbage i starten af 70’erne som en ægte blueswoman, der havde modtaget personlig undervisning af Chicagos bluesikoner, heriblandt John Lee Hooker.

På trods af, at hun hurtigt etablerede sig som anerkendt guitarist og sangerinde, skulle der gå næsten 20 år, før Bonnie fik sit endelige gennembrud med albummet ”Nick of Time” i 1989 samt senere hitsangen ”Something to Talk About” (1991).

Og siden har rødtoppen holdt godt gang i karrieren og samarbejdet med alle fra Kris Kristofferson til John Hiatt. Da hendes 16. udgivelse, ”Slipstream”, udkom i 2012, var der imidlertid gået hele syv år siden den forrige plade, hvilket skyldtes, at hendes forældre, bror og bedste ven døde inden for kort tid.

Albummet var produceret af Joe Henry og talte fortolkninger af blandt andre Bob Dylan, Gerry Rafferty og Loudon Wainwright III. Bonnie Raitt, der i dag er 63, gæstede senest Amager Bio i 2005, og nu vender hun altså tilbage!

Opvarmningen kommer fra danske Thorbjørn Risager, der denne aften stiller i akustisk duoformat. Risager spiller alt fra blues og rock over soul og jazz til funk, og i år fejrer han og hans band 10 års jubilæum med et dobbeltalbum fyldt med fortolkninger af forbillederne!