Fish (UK)

fish

Ståpladser
250,- DKK + gebyr i forsalg
275,- DKK i døren
Køb billetter her (via BilletNET)… Eller på Café 5øren

Der er næppe mange, der ikke på ét eller andet tidspunkt – bevidst eller ubevidst – har stiftet bekendtskab med den skotske sanger og sangskriver Derek William Dick, bedre som Fish.

I 80’erne var Fish forsanger i det succesfulde prog-rock-band, Marillion, hvor han var med til at skrive bandets første milepæle, “Script for a Jester’s Tear” og “Fugazi” fra henholdsvis 1983 og ’84. Og det var også ham, der kom på idéen bag 1985’s konceptalbum, “Misplaced Childhood”.

Fish forlod dog Marillion i 1987, hvillket ikke desto mindre blev begyndelsen på en ny og anderledes solokarriere, der indtil videre har resulteret i ti studiealbums.

Hans seneste studieplade fra sidste år, “A Feast of Consequences”, har været seks år undervejs og er allerede berygtet som værende et af de mere komplekse værker. Der er blandt andet en suite på næsten en halv time med en fortælling om 1. verdenskrig, hvor begge Fish’ forældre deltog.

Flere af numrene på pladen er angiveligt blevet skabt i takt med, at Fish har spillet dem live. Resultatet er et album, der hænger virkelig godt sammen, og som man ikke bør snyde sig selv for at opleve fremført fra scenekanten.

På albummet er også singlen “Blind to the Beautiful”, der stiller et kritisk syn på os mennesker behandling af Jorden. Sangen gav desuden Fish sit første Top 40-hit i mere end 20 år.

Og netop fra Amager Bios scenekant er Fish i forvejen et kendt ansigt. Veteranen har nemlig optrådt her hele seks gange tidligere for sin dedikerede danske fanskare, og i oktober vender han altså tilbage.