The Dead Daisies (US)

Ståpladser
180,- DKK + gebyr i forsalg
205,- DKK i døren
Køb billetter her (via Ticketmaster)… Eller på Café 5øren

Det amerikanske rockband The Dead Daisies er inspireret af 70’er og tidlig 80’er rock. Med store musikalske evner, erfaringer og pulserende live shows kan fans verden over opleve bandet, der bringer rock n roll tilbage!

Bandets medlemmer er ikke just nye til rock branchen, tværtimod er de nogle af genrens største veteraner. The Dead Daisies består af: Guitarist Doug Aldrich (Whitesnake, Dio), sanger John Corabi (Mötley Crüe, The Scream), bassist Marco Mendoza (Thin Lizzy, Whitesnake), trommeslager Brian Tichy (Ozzy Osbourne, Foreigner) og guitarist David Lowy (Red Phoenix, Mink.)

EP’en Man Overboard fra 2013 indeholdt desuden singlen Lock N’ Load, hvor Guns N’ Roses guitarist Slash gæste optrådte. Siden da har The Dead Daisies udgivet tre album; The Dead Daisies (2013), Revolucion (2015) og Make Some Noise (2016). The Dead Daisies kæmper for at bringe rockmusikken tilbage i en tidsalder, hvor genren ellers flere gange er blevet erklæret død.

Make Some Noise er seneste udgivelse og bandet beskriver pladen som ’’..twelve songs packed full of exciting rock & roll hooks and riff. It’s loud, it’s energetic, it’s uplifting and most importantly it’s real’’.

Efter udgivelsen af albummet turnerede bandet hele sommeren 2016. Det bød blandt andet på en koncert ved verdens største rock og metal festival, Wacket Open Air i Tyskland.

Rock n roll magi sker på scenen og The Dead Daisies brænder for at optræde live, hvor de kan mærke energien fra publikum og omvendt. Derfor vil bandet på turné igen i år og besøge hele verden. Sydamerika, Europa, Asien.

Til sommer gælder det Danmark, nærmere betegnet Amager Bio i København.